Kort om indlæg
Indlæg er blevet fremstillet af fodterapeuter gennem flere årtier, og faggruppen har således oparbejdet en meget stor ekspertise på området. Der skelnes mellem forebyggende, aflastende og korrigerende indlæg.
Fodterapeuten har flere fremstillingsmetoder at vælge imellem og tillige et stort udvalg af materialer til anvendelse ved fremstillingen af indlæg. Afhængig af fodterapeutens vurdering af problemet, der skal behandles, og dets faktuelle oplysninger om patientens alder, almene fysiske tilstand og aktivitet, træffer fodterapeuten sit valg af metode og materialer.
Der kan være tale om forebyggende og/eller aflastende indlæg til meget sårbare fødder, hvor der er risiko for sårdannelser. Her vil der typisk være tale om patienter med nedsat følesans, nedsat blodforsyning eller hvor vævet i fodsålen er meget tyndt. Også overvægt taler for et aflastende indlæg.
Korrigerende indlæg fremstilles ved forekomsten af medfødte eller erhvervede fejlstillinger i fødderne. Der kan f.eks. være tale om hulfod, platfod, nedsunken forfod, skæve hælvinkler m.m.
Formthotics – Det naturlige underlag for dine fødder
Formthotics individuelt tilpassede medicinske ortoser forebygger skader og hjælper mod smerter i bl.a. knæ, hæl, forfod, skinneben & arkillessene.
Ortosen til alle – til hverdag og sport
Formthotics ortoser er en hjælp til alle med fodrelaterede problemer. Men det er også en god forebyggende investering i fremtiden at passe på sine fødder og led, inden det går galt. Hvis du står eller går meget på dig arbejde, er formthotics et godt valg.
Sådan kommer dit Formthotics indlæg til at passe
På klinikken bliver Formthotics ortosen opvarmet i skoen. Herefter tager du skoen på, og indlæget vil nu forme sig helt efter din fod. Vi trimmer og tilpasser ortosen – om nødvendigt også med specialtilpassede kiler – så den kommer til at passe præcist til både sko og fod, så du næsten føler det, som om skoen var lavet til dig.
Højeste kvalitet og let at rengøre
Formthotics er fremstillet af CFC-fri polyætylenskum, der gør dem vandtætte, lette, holdbare og stødabsorberende. De er behandlet med Ultrafresh – et internationalt afprøvet antibakterielt/antisvampemiddel. Du kan vaske ortoserne i koldt eller håndvarmt van og tørre dem i et håndklæde.
Ortosen kan ændres
Hvis du har brug for at ændre ortosens pasform eller eventuelle kiler, kan du henvende dig til os og få en ny tilpasning. Ortosen holder som regel mindst lige så længe som et par sko. Du kan flytte ortosen fra et par sko til et andet par, hvis skoene er omtrent ens i pasform. Det optimale kan være flere par ortoser til forskellige sko.
Retter op på skævheder helt naturligt
Hårde og flade underlag får foden til at vride under kroppens vægt. Fagfolk taler om, at almindeligt fodtøj giver for stor pronation. Idealet er et blødt underlag som fx en sandstrand. Løsningen er en ortose, der som sand laver en naturlig opretning af foden, så det skæve nedslag undgås.
Ring og bestil en tid
Hvis du har lyst til at høre mere om vores indlæg.